Vill Vill Vest

Workshop for musikmiljøet i Aarhus

Skrevet af Jesper Mardahl, 10.10.22 13:50

Er du musikaktør i Aarhus og vil du være med til at udforme fremtidens indsatsområder indenfor musiklivet i byen, så inviterer Promus dig nu til at medvirke på vores store workshop for musikmiljøet i Aarhus, onsdag d. 9. november.

(foto: deltagerne ved workshoppen i 2018),

I august 2018 afholdte vi en større workshop for musikaktørerne i Aarhus, der skulle diskutere og udvikle idéer til en række indsatsområder for musikmiljøet i byen.

Denne workshop kom frem til tre indsatsområder, nemlig:
1. Audio: Initiativer indenfor alle områder af lydproduktion i Aarhus. Resultat: Lydbyen er blevet en realitet og forventes at åbne i starten af 2025.
2. Musikbranche: Initiativer der kan stimulere mere iværksætteri: Resultat: MusikErhvervspuljen fra 2020.
3. Oplevelse: Initiativer der skal styrke byens position som musikby: Resultat: Music City Aarhus 2022.

Du kan læse mere om anbefalingerne her: https://www.promus.dk/Nyheder.asp?AjrDcmntId=1935

Det må jo siges at være en ganske flot score, men nu er det tid at kigge på nye initiativer, og derfor håber jeg også, at se så mange af jer som muligt her på matriklen til vores næste workshop.

Programmet for workshoppen er udarbejdet af Seismonaut – i samarbejde med Promus, og Seismonaut vil stå for selve afviklingen og faciliteringen af workshoppen:

12:00: Ankomst og en sandwich
12:30: Introduktion til dagen af Andreas Linnet Jessen/Seismonaut og Jesper Mardahl/Promus
12:50: Mini-evaluering – hvad lærte vi af Music City Aarhus 2022?
13:45: Tema-drøftelser: a. Erhvervssamarbejder og netværk med musikmiljøet i Aarhus.
b. Internationalisering og musikmiljøet i Aarhus
c. Musikpolitikken i Aarhus Kommune
15:00: Opsamling og åben drøftelse – andre områder.
15:55: Wrap-up – opsamling til et Music City Aarhus Legacy Manifesto
16:15: Info om fortsættelsen af Foreningen Music City Aarhus 2022
16:30: Slut – vin, øl og netværk

Hvad: Workshop for musikmiljøet i Aarhus
Hvem: Musikaktørerne i Aarhus – arrangører, festivaler, spillesteder, managers, bookere, forlæggere, labels, uddannelse, organisationer, musikere m.fl.
Hvor: Promus – Vester Allé 15
Hvornår: Onsdag d. 9.november, kl. 12:00 – 17:00
Tilmelding: Ja – send en mail til info@promus.dk – inden mandag d. 7. november.

Læs mere om Seismonaut her: https://seismonaut.com/

Mere aktuelt

Tilbage til oversigt