Vill Vill Vest

Velkommen til Music Cities Network Legatet.

Skrevet af Jesper Mardahl, 24.10.23 16:55

Er du brancheaktør, sangskriver eller musiker fra Aarhus, og ønsker at styrke dit netværk- og samarbejdsmuligheder med aktører fra vores søsterbyer, så har du mulighed for at søge Music Cities Network-legatet til dine rejseomkostninger.

I 2016 var Promus med til at starte Music Cities Network, der i dag tæller 10 medlemsbyer; Bergen, Berlin, Göteborg, Groningen, Hamburg, Manchester, Reykjavik, Sydney, Valencia – og Aarhus. Alle byer med stærke musikmiljøer, spillesteder og festivaler som Vill Vill Vest i Bergen, Eurosonic i Groningen, WayOutWest i Göteborg, Reeperbahn Festival i Hamburg, Womex i Manchester (i 2024) og Iceland Airwaves i Reykjavik.

I de sidste par år har vi i fællesskab samarbejdet om projekter som European Music Business Task Force – et EU-støttet projekt hvor 12 branchefolk fra hele Europa arbejder sammen om forskellige projektmuligheder, Link-Up Euro Connection – et samarbejdsprojekt med 40 hip-hop-artister fra Manchester, Berlin, Groningen og Aarhus – og på bl.a. SPOT og Vill Vill Vest har vi præsenteret nye talenter fra byerne på vores Music Cities Network Showcase. Desuden har vi støttet ”artist-in-residency”-projekter og en række netværksmøder mellem byernes aktører.

Det er vigtigt for os, at de musikmiljøer, som vi repræsenterer, ser og oplever værdien af samarbejdet mellem byerne. Derfor har vi et stærkt fokus på at få skabt nye netværk og samarbejder på tværs af byerne og  lancerer nu ”Music Cities Network Legatet”, der giver støtte til rejse og ophold i forbindelse med konkrete projekter.

Det kan være i forbindelse med konkrete samarbejdsprojekter mellem musikbrancheaktører, spillesteder og festivaler, eller i forbindelse med indspilning eller sangskriver-camps. Mulighederne er mange og der er ingen genre- eller musikbranchemæssige begrænsninger.

Send os en ansøgning med beskrivelse af det konkrete projekt og mål, hvilke samarbejdspartnere, du er i kontakt med, samt selvfølgelig et budget. Music Cities Network Legatet kan så dække op til 5.000 DKK i forbindelse med dine rejse- og opholdsudgifter.

Ansøgningskrav:

  • Projektbeskrivelse med angivelse af samarbejdspartnere og mål med projektet
  • Budget
  • Projektet skal have et professionelt niveau
  • Der kan kun søges i forhold til projekter, der finder med samarbejdspartnere fra medlemsbyerne i Music Cities Network.
  • Ansøger eller ansøgers virksomhed skal være bosiddende eller hjemmehørende i Aarhus Kommune.

Send din ansøgning til info@promus.dk -re: Music Cities Network Legatet

Ansøgninger behandles løbende. Ved godkendelse af projekt, vil det tildelte beløb først blive udbetalt efter at det konkrete projekt er afviklet og udgifterne er afholdt.

Læs mere om Music Cities Network her: https://www.musiccitiesnetwork.com/

 

 

 

test

Mere aktuelt

Tilbage til oversigt