SPOT+ 2024 – tak for i år!
Foto: Stine Rosemunte
Af Amalie Löwén – 08.05.2024
SPOT+ 2024 – sikke en fest! To dage fyldt til randen med spændende oplæg, debatter, speedmeetings og meget mere. Nyt på menuen i år var seminaret Let’s Talk AI & Music, der fyldte lokalet til randen med nysgerrige branchefolk, der fik nyeste viden på området generativ AI. Under seminaret Let’s Talk Mental Health, Representation & Sustainability blev helt nye undersøgelser på trivselsområdet præsenteret, og vi fik alle noget at tænke over på den front. Et nyt Ask Me Anything-format havde ligeledes sin første tur i manegen, og vender tilbage igen næste år. Samme med det nye, uformelle netværksmøde “Bliv dus med din agent på SPOT+” og nyeste skud på speedmeeting-stammen Meet The Venues & Festivals. Vi blev også klogere på begrebet Glocalisation med Will Page og hans keynote. Dette er blot en brøkdel af det spændende indhold, som alle vores samarbejdspartnere og panelister bidrog med.
Stort tak til SPOT+ og SPOT Festivals team, vores fantastiske partnere fra Musikforlæggerne i Danmark, DPA, Koda, Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling, DMF, Music Cities Network, Creative Desk Denmark, Autor, Nomex, Affiliated, &Amplify, Mental Voice, DAM, MXD, ATC Management, Tempi, JazzDanmark, Rosa, Art Music Denmark, SPOT Flux/DKF og især til vores mere end 200 panelister: specialister, brancheprofessionelle, supervisorer og moderatorer – og generelt bare meget kloge hoveder.
Tak til Koda Kultur, Musikforlæggerne i Danmark, DPA Danske Professionelle Sangskrivere & Producere, Autor og Statens Kunstfond for deres støtte.
SPOT & SPOT+ vender tilbage den 2. – 3. maj 2025.
Foto: Stine Rosemunte