Vill Vill Vest

Programmet er klar: Fremtidens Musikby @ turkis – 14. november 2024

Af Amalie Löwén – 24. september 13:53

Er du musik- eller kulturaktør, og har du lyst til at bidrage med forslag til en ny musikpolitik i Aarhus, så kom til seminar om musikkens værdi og betydning for Aarhus. Programmet for dagen er nu klar.

Ambitionerne er store for musikken i Aarhus og derfor inviterer Promus til seminaret, Fremtidens Musikby, om musiklivets betydning for mennesker, byen, kommunen og regionen.

Med Fremtidens Musikby ønsker vi at sætte en kraftig streg under, at musiklivet og branchen i Aarhus er markant, skaber musik i højeste kvalitet og har en omfattende berøring med samfundet.

Fremtidens Musikby sætter derfor fokus på den betydning musiklivet og branchen har for byen, den omsætning og beskæftigelse den skaber for byen, for sine egne aktører, for vækstlaget og andre sektorer, og ikke mindst de afledte effekter musikbranchen genererer i forhold til f.eks. sundhed og turisme.

Programmet ser således ud:

__________________________________________________________

Velkomst v/ Rabih Azad-Ahmad (RV), Kulturrådmand for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune

Keynote: Helene Nygaard – Konsulenthuset Silverlining research – Præsentation af Musikkens Værdi i Aarhus
Konsulenthuset Silverlining Research præsenterer en netop gennemført analyse af den samfundsøkonomiske værdi af musiklivet i Aarhus.

Keynote: Paula Simó, Assistant professor, University of Valencia & co-chair of the board of Music Cities Network – Presentation of The Valencia Music City Strategy
Denne præsentation undersøger casen Valencia og implementeringen af Valencia Music City-strategien med fokus på den rolle, som offentlig politik spiller, drevet af styringsprincipper.

Keynote: Virgo Sillamaa, Research Co-ordinator at EMEE – European Music Exporters Exchange – Aarhus as a music ecosystem – new perspectives
At betragte musiklivet som et økosystem viser sammenhængen mellem vækstlag og topprofessionelle samt de kunstneriske og sociale motiver. Denne keynote sammenligner Aarhus med andre byer og ser på, hvad det betyder for en fremtidig musikpolitisk udvikling.

Keynote: Jesper Mardahl, Promus & bestyrelsesmedlem i Music Cities NetworkMiraklet i Aarhus – i går, i dag og i morgen
Der har på det seneste været stor fokus på Aarhus’ store betydning som musikby med afsæt i TV-serien, “Miraklet i Aarhus”. Vi står på skuldrene af 80’erne, men nu handler det om musiklivets fremtid.

Arbejdssession
Deltagerne fordeles i tværfaglige grupper, som i denne session skal konkretisere deres bud på tværfaglige indsatser. Hvor ser de synergierne og potentialerne for at placere musikken strategisk i byens DNA og i samarbejde med hvem? – til gavn for både musikken og andre sektorer. Og hvordan kan de selv kan byde ind?

  • Tema #1: Samarbejde mellem musiklivet og Aarhus Kommune
  • Tema #2: Samarbejde mellem musiklivet og andre erhverv
  • Tema #3: Musik som drivkraft for turisme og bybranding
  • Tema #4: Musikuddannelse, talentudvikling og vækstlag

Politisk debat: Debat om fremtidens musikby

Efter dagens inspiration og konkrete forslag til, hvad vi kan gøre i Aarhus, vil politikere sammen med fagpersoner debattere, hvordan de ser musiklivets rolle i fremtiden, og hvordan potentialet kan forløses.

Deltagere: 

  • Rabih Azad-Ahmad (RV), Rådmand for Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 
  • Christian Budde (V), Rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
  • Mette Dahl Kristensen, underviser, musiker og komponist, Det Jyske Musikkonservatorium
  • Rikke Andersen, leder, SPOT Festival
  • Albert Helmig, daglig leder, Aarhus Volume
  • Moderator: Sofie Buch Hoyer 

Afslutning v/ Jesper Mardahl, Promus

__________________________________________________________

Fremtidens Musikby er en opfølgning på afslutningsseminaret fra Music City Aarhus 2022. Her samledes over 40 repræsentanter fra musiklivet og branchen i Aarhus for at udpege områder, som kunne være vigtige for miljøet i fremtiden. Det blev til 2025 Ambitionen for musikmiljøet i Aarhus, og formålet med det nye seminar er at finde de værktøjer som kan være med til at omsætte 2025 Ambitionen til virkelighed.

De overordnede punkter i 2025 Ambitionen lyder:

  • Musiklivet og branchen ønsker i endnu højere grad at bidrage til at positionere Aarhus både nationalt og internationalt som en musikby med høj attraktionsværdi for tilflyttere og borgere samt for erhvervslivet, som skal tiltrække og fastholde medarbejdere.
  • Musiklivet og branchen er klar til at løfte flere samfundsudfordringer i den offentlige sektor og bidrage til innovation og erhvervsudvikling på tværs af sektorer.
  • Musiklivet og branchen skal prioriteres politisk, fordi vi i Aarhus står på tærsklen til en ny æra, hvor særligt Lydhavnen har potentiale til at blive et hotspot for dansk musikerhverv.

Vi ser en del af løsningen i at skabe samarbejder på tværs af brancher og erhverv, der forløser det tværmagistratslige potentialer, og seminaret vil zoome ind på konkrete eksempler på dette, og ikke mindst hvordan vi kan gøre det endnu mere, her i Aarhus.

På Fremtidens Musikby præsenterer vi:

  • Ny undersøgelse: Få indblik i en helt ny undersøgelse om musikbranchens økonomiske og kvalitative betydning for Aarhus.
  • Hør eksperter: Oplev keynotes fra internationale og nationale eksperter, der repræsenterer musikbranchen, men også fra andre sektorer, som ser musikken som en samarbejdspartner.
  • Mød politikerne: Kulturrådmand i Aarhus Kommune Rabih Azad-Ahmad åbner seminaret og deltager i en paneldebat med andre politikere og musikaktører om fremtidens musikby.
  • Deltag selv: Vær medskaber af de første skridt i Music City Aarhus – 2025 ambitionen for musikmiljøet i Aarhus.  Læs mere om 2025 Ambitionen her: https://bit.ly/45Mvxfl

Sæt kryds i kalenderen!

Tid: torsdag d. 14. november kl. 13.00-16.00
Sted: turkis, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C

Tilmeld dig lige her.

Fremtidens Musikby er præsenteret af Promus og Urban Goods.

test

Mere aktuelt

Mere aktuelt

Tilbage til oversigt