Open-call – vil du være med til at lave SPOT+ i år?
Skrevet af Jesper Mardahl, 6.1.23 14:58
Vi nu i fuld gang med forberedelserne til den 8. udgave af SPOT+, hvor vi samler den danske og internationale branche til to dages intensive konferencedage under overskriften: talks – insights – networking – inspiration – og som sædvanlig finder sted i Aarhus i dagene 5. – 6. maj.
Hvis du, din organisation eller virksomhed har gode idéer til konferencen, så meld endelig tilbage til os!
Igen i år vil vi tage pulsen på på musikbranchen under en række tematikker med fokus på bl.a det tyske marked, sync, tech & trends, streaming, bæredygtighed, trivsel & diversitet, livescenen, medier, management & music export – og masser af networkingaktiviteter.
Men vi kan ikke lave SPOT+ uden et tæt samarbejde med musikbranchens og musikmiljøets mange aktører og interessenter, og derfor åbner vi nu for idéer og forslag til årets mange paneldebatter og netværksaktiviteter.
Skriv til os på info@promus.dk hvis du eller dit bagland har en god idé til et emne eller område, som du mener vi skal med i årets program – eller hvis du selv har lyst til at producere og afvikle et tiltag.
Vi glæder os til at høre fra dig – og husk at følge flere nyheder om SPOT+ på Facebook: https://www.facebook.com/spotplusdk – og her: https://spotfestival.dk/spotplus/
SPOT+ produceres af Promus i samarbejde med SPOT Festival med støtte fra bl.a. Koda Kultur, Statens Kunstfond & Musikforlæggerne i Danmark.
Information
SPOT+ 2023 finder sted d. 5.-6. maj