Open-call til SPOT+ 2024!
Skrevet af Jesper Mardahl – 07.11.2023
Så er vi så småt i gang med at forberede næste års SPOT+, der som sædvanlig finder sted i Aarhus fra 3. – 4. maj 2024 – under overskriften: talks – insights – networking – inspiration.
Som altid er det vigtigt for os at være i så tæt dialog med både branche, organisationer, foreninger og musikmiljøets mange aktører, og dermed sikre, at indholdet på SPOT+ er så relevant som muligt for musiklivet og musikbranchen. Derfor åbner vi op nu for idéer og forslag til årets mange paneldebatter og netværksaktiviteter.
I år arbejder vi bl.a. med nedenstående overskrifter og aktiviteter, men det er selvfølgelig ikke udtømmende.
- Repræsentation
- Den bæredygtige karriere
- Trivsel i musiklivet
- Let’s Talk Music Tech
- Let’s Talk Streaming
- Let’s Talk Sync
- Let’s Talk Music Publishing
- Let’s Talk Music & Media
- Netværksmøder & workshops
- Music Export
- Livescenen, spillesteder og festivaler
- Musikpolitiske tiltag
Hvis du eller dit bagland har en god idé til et emne eller område – enten som en del af ovenstående eller som nye indspark – som du mener skal med i årets program, så skriv til os på info@promus.dk
SPOT+ er konferencen for og om musikbranchen, som afholdes hvert år i Aarhus under SPOT Festival. Konferencen præsenterer en lang række paneldebatter, præsentationer, netværksmøder og andre aktiviteter med fokus på aktuelle temaer i branchen. SPOT+ er samtidig en vigtig netværksplatform, hvor musikere, komponister og brancheaktører – både danske og internationale – kan møde hinanden.
SPOT+ produceres af Promus i samarbejde med SPOT Festival med støtte fra bl.a. Koda Kultur, Statens Kunstfond & Musikforlæggerne i Danmark.
SPOT+
SPOT+ foregår d. 3.-4. maj 2024
SPOT+ er Danmarks største konference for musikbranchen.
Læs mere og køb din billet her.