Vill Vill Vest

Nyt mentorforløb via Promus

Af Amalie Löwén – 17. september 13:42

En af hjørnestenene i Promus er vores mentorforløb, der giver alt fra artister til managers muligheden for at få et skræddersyet forløb med en erfaren og relevant mentor, som vi matcher med mentee.

Et nyt mentorforløb er netop gået i gang, hvor multi-instrumentalist, producer og sangskriver Jeppe Pilgaard er mentor for sangskriver Rasmus Lampon. Rasmus har en ambition om at skifte fra at være artist til at skrive sange for andre. Målet med forløbet er at skabe en præsentationspakke, der kan hjælpe Rasmus med at få en publishingkontrakt.

Som mentor vil Jeppe være en kreativ sparringspartner for Rasmus og dele ud af sin omfattende erfaring og viden. Derudover vil han trække på sit netværk og facilitere samarbejder med relevante sangskrivere og producere i studiet.

Promus’ rolle er at facilitere matchet mellem mentor og mentee samt dække udgifterne til mentoren, hvilket gør forløbet gratis for mentee. Mentorprogrammet er ikke kun sparring – det er et målrettet forløb, hvor mentoren aktivt hjælper mentee med at opnå konkrete resultater gennem sin erfaring, kompetencer og netværk.

Overvejer du at ansøge om et mentorforløb hos Promus? Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget!

Mere aktuelt

Mere aktuelt

Tilbage til oversigt