Vill Vill Vest

Music City Aarhus og Promus i fornemt internationalt musikbyselskab!

I 2015 udkom den canadiske rapport, The Mastering of a Music City, der fokuserer på hvordan målrettede musikby-strategier har gavnet musikmiljøer, turismeudvikling, jobskabelse og meget mere i en række byer verden over.

Promus har siden været en del af arbejdet med musikbyer, og har bl.a. været medinitiativtager til det internationale netværk, Music Cities Network, der tæller byer som Berlin, Bergen, Hamburg, Manchester og Valencia, samt været sekretariat for det store Music City Aarhus 2022-projekt.

En af de store aktører, når det handler om at udvikle musikbystrategier og i det hele taget få italesat musikkens betydning og få den sat på en international politiske dagsorden, er Shain Shapiro. Shain er PhD og grundlægger og formand for Sound Diplomacy og administrerende direktør for den globale non-profit, Center for Music Ecosystems, og har netop udgivet sin debutbog, This Must Be The Place: How Music Can Make Your City Better.

Desuden har Shain også en fast blog – Making Places Better – på Substack, hvor han skriver om forskellige emner og tendenser fra musikbyer verden over.

I en artikel fra juni i år, skriver han om vigtigheden af at have et ”music office” eller netværksplatform, der kan binde musik, erhverv og politik sammen, og her fremhæver han tre aktører som mønstereksempler på dette arbejde – nemlig Texas Music Office i Austin, Live Music Office i Sydney – og Music City Aarhus/Promus i Aarhus.

Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at vores arbejde på den måde også nyder international opmærksomhed, så læs endelig videre her: https://makingplacesbetter.substack.com/p/the-model-music-office

Du kan også læse mere om Music Cities Network og de mange aktiviteter, som vi samarbejder med vores medlemsbyer om, her: https://promus.dk/music-cities-network/

.. og hvad er det så lige med musikbyer?

I den førnævnte canadiske rapport, understreges betydningen af en musikbystrategi i 7 såkaldte  ”key benefits”:

  • Økonomiske effekter (virksomhedsomsætning, jobskabelse og skatteindtægter)
  • Musikturisme (tiltrækning af publikum udefra til koncerter og større events, festivaler )
  • Bybranding og stedsidentitet (et bredere aftryk på stedets attraktivitet over for borgere og erhverv)
  • Kulturel og artistisk udvikling (et stærkere kulturudbud til borgere og besøgende)
  • Tiltrækning og fastholdelse af talenter og investeringer uden for musikbranchen
  • Styrket social sammenhængskraft (musik som driver for sociale fællesskaber, deltagelse og engagement)
  • Validering af musik som et respekteret erhverv (iværksætteri, innovation og erhvervsudvikling)

Læs mere her: https://musiccanada.com/resources/research/the-mastering-of-a-music-city/

 

test

Mere aktuelt

Tilbage til oversigt