Music Cities Network – European Music Business Task Force 2.0!
Skrevet af Jesper Mardahl, 6.1.23 14:34
Et lille re-cap af årets aktiviteter fra Music Cities Network og et heads-up på det kommende European Music Business Task force 2-projekt.
Musikmiljøet i Aarhus er medlem af det internationale musikbynetværk, Music Cities Network, og er dermed i tæt samarbejde med andre stærke musikbyer som Bergen, Berlin, Hamburg, Göteborg, Groningen, Manchester, Reykjavik og Sydney.
Promus har været med til at starte netværket tilbage i 2017 som et løst samarbejdsnetværk, men i de senere år er projektet vokset og er nu formelt en organisation hvor vi også sidder i bestyrelsen.
Det primære formål med netværket er, at styrke samarbejde og relationer mellem de forskellige medlemsbyers aktører – det være sig musikere og branche.
Det gør vi igennem samarbejdsprojekter, ”artist exchange”-aktiviteter, fælles showcases på bl.a. SPOT Festival, Reeperbahn Festival i Hamburg og Vill Vill Vest i Bergen, og i de senere år, også igennem en række større EU-finansierede samarbejdsaktiviteter med samarbejde mellem aktørerne i hovedsædet.
I 2023 er der bl.a. fokus på en udvidelse af netværket med flere musikbyer, og ikke mindst vores næste store projekt, European Music Business Task Force 2.0, der denne gang tager deltagerne til Eurosonic, Tallinn Music Week, Vill Vill Vest, Iceland Airwaves – med kick-off på SPOT Festival 2023. Vi åbner for ansøgningerne medio februar, så ønsker du mere info om EMBTF-projektet, som vi kalder det i daglige tale, så drop en mail på info@promus.dk
Du finder den første EMBTF-rapport her: /files/ARKIV/EMBTF_Final-Report.pdf
Læs mere om aktiviteterne i 2022, der bl.a. omhandler det første European Music Business Task Force-projekt, samt urban/hip-hop-projektet, Link Up Euro Connection, hvor over 30 nye unge talenter fra Manchester, Berlin, Groningen og Aarhus mødtes, producerede musik sammen og optrådte på bl.a SPOT Festival sidste år: https://www.musiccitiesnetwork.com/newsdetails/recap-of-the-year-2022
European Music Business Task Force er produceret med støtte fra Creative Europe.
Information
Læs mere om Music Cities Network her: https://www.musiccitiesnetwork.com/