Vill Vill Vest

Keynotes på SPOT+ 2024

Skrevet af Amalie Löwén og Josefine R. Skaaning 27.02.24 09.35

På årets SPOT+ kan vi præsentere en række danske og internationale eksperter, som vil indvie os i deres nyeste viden og forskning inden for hver deres del af musikbranchen – i år med særligt fokus på streaming og diversitet. Mød Will Page, Hanna Kahlert, Frederik Juul, Sally Gross og Chris Cooke.

 

Keynote Speakers – SPOT+ 2024

Som tidligere cheføkonom for Spotify og PRS for Music samt forfatteren bag den kritikerroste bog ‘Tarzan Economics’ banede Will Page vejen for Rockonomics. Sidste år anede vi ikke, hvordan vi skulle udtale “glocalisation”, men nu er det årets ord. Hvorfor er det, at lokale bands når til tops på deres lokale hitlister på deres lokale sprog på globale platforme, modsat hvad teorien forudsagde? I denne keynote vil Will Page forklare, hvorfor “glocalisation” finder sted, og hvad det betyder.

Hanna Kahlert er kulturel trendanalytiker hos MIDiA Research. Med fokus på kulturelle tendenser og publikumsindsigter har hun arbejdet på flere projekter, herunder de tre nylige publikationer af studiet ‘Be The Change: Women In Music’. I sin keynote på SPOT+ 2024, ‘Music in the post-streaming era’, vil Hanna Kahlert præsentere nogle af udfordringerne og mulighederne, som musikindustrien står overfor i fremtiden.

Hør Ph.D. ved Sorbonne University Frederik Juuls oplysende præsentation om udviklingen af betalingssystemer inden for musikstreaming. Med Spotify, Apple og Deezer, der alle foretager betydelige ændringer, skifter landskabet for bedre at støtte upcoming og professionelle kunstnere. Men vil disse ændringer virkelig opfylde deres formål? Med udgangspunkt i sin forskning i økonomien inden for musikstreaming vil Frederik Juul kaste lys over de økonomiske konsekvenser af alternative betalingssystemer.

Sally Gross, musikkonsulent, forfatter, akademiker og forsker ved University of Westminster, har arbejdet i musikindustrien i over tre årtier. Hun er internationalt anerkendt for at have bidraget til at skabe opmærksomhed omkring inklusivitet, mangfoldighed og lige adgang inden for musikindustrien. I 2023 var hun medforfatter på rapporten ‘When Music Speaks: Mental Health and Next Steps in the Danish Music Industry’, som hun vil præsentere resultaterne af i sin keynote.

Chris Cooke er medstifter og administrerende direktør for CMU – et firma, der hjælper folk med at navigere og forstå musikbranchen gennem medier, konsultation og træning. Han har bl.a. skrevet den roste bog ‘Dissecting The Digital Dollar’ og guiden ‘Music Copyright Explained’. Ved SPOT+ vil Chris Cooke holde en præsentation som del af vores seminar Let’s Talk Streaming.

 

SPOT+ finder sted under årets SPOT-festival d. 3.-4. maj på Radisson Blu. Køb din billet til festivalen og konferencen her.

 

Mere aktuelt

Tilbage til oversigt