Vill Vill Vest

Bruxelles og Vilnius slutter sig til Music Cities Network

Af Amalie Löwén – 09. oktober 12:54

Vi er glade for at kunne byde velkommen til to nye byer i Music Cities Network! Bruxelles (BEL) og Vilnius (LIT) er nu en del af vores voksende fællesskab, hvilket markerer en spændende udvidelse af netværket.

 

Bruxelles er kendt som en dynamisk musikby med rig kulturarv og en blomstrende livemusikscene. Vores Bruxelles-repræsentant Ward Cannaerts har været aktiv i MCN gennem projektet European Music Policy Exchange og har fremmet medlemskabet for byen. Vilnius’ rejse ind i Music Cities Network begyndte med projektet European Music Business Task Force (EMBTF). Doroteja Budaite, en tidligere deltager, inviterede vores netværkets direktør Lena Ingwersen til at præsentere MCN’s vision i Vilnius, hvilket førte til byens officielle medlemskab.

 
Om optagelsen af de to nye byer udtaler co-founder og bestyrelsesmedlem af Music Cities Network, Promus’ leder Jesper Mardahl:
 
”Vi er rigtig glade for at kunne byde endnu to spændende musikbyer velkommen i vores netværk. Tidligere i år kom Düsseldorf og vores gode venner i Aalborg med, så netværket styrkes hele tiden til gavn for vores respektive musikmiljøer”
 
Om Music Cities Network:
Music Cities Network er et internationalt netværk af musikbyer, der arbejder for øget samarbejde, vidensdeling og styrkelse af de respektive musikmiljøer byerne i mellem. Det sker blandt andet gennem en række samarbejdsprojekter omkring kompetenceudvikling og artist-exchange-programmer, samt et fokus på at skabe medejerskab fra byernes musikaktører. Medlemsbyerne tæller nu Aarhus, Aalborg, Bergen, Berlin, Bruxelles, Düsseldorf, Groningen, Göteborg, Hamburg, Manchester, Reykjavik, Valencia, Vilnius & Sydney.
 
Der er mange måder man kan definere en musikby på, men her er nogle af de bullets vi arbejder ud fra i Music Cities Network, når vi taler om musikbyer:
 
  • Musikøkonomi: Byen har en dynamisk og blomstrende musikøkonomi, der understøtter et fællesskab af forskellige størrelser.

  • Musikere: Der er en stærk tilstedeværelse af lokale kunstnere og musikere. Byen plejer og fremmer kunstnerisk kreativitet og talent.

  • Professionel støtte: Et netværk af fagfolk hjælper med kunstneres karriereudvikling. Musikentreprenører får støtte i deres udvikling.

  • Kreative rum: Byen tilbyder rum til musikundervisning, øvning, optagelse og optræden. Disse rum er tilgængelige og essentielle for kunstnerisk udvikling.

  • Live-scene: Byen har en aktiv live musikscene. Et entusiastisk publikum støtter liveoptrædener, og live-scenen skaber muligheder for kunstnere til at forbedre sig og få eksponering.
  •  
  • Musikpolitik: Musikken er en integreret del af af en overordnet musik- og kulturpolitik
Læs mere om Music Cities Network her: https://www.musiccitiesnetwork.com/
test

Mere aktuelt

Mere aktuelt

Tilbage til oversigt