Vill Vill Vest

‘Ask Me Anything’ – Live at SPOT+ 

Foto: Line Svindt

Skrevet af Amalie Löwén – 08.03.2024 

I musikbranchen tales der ofte om manglende transparens, begrænset informationsflow og den generelle udfordring ved at navigere i en kompleks og dynamisk branche, især når man er ny på banen. På SPOT+ har vi derfor forsøgt at skabe et rum, hvor alle spørgsmål er tilladt, ingen spørgsmål er dumme, og hvor målet er at skabe større forståelse og klarhed i en kreativ, men kompleks branche, der ofte kan virke uigennemskuelig.
Kom og få svar på spørgsmål som “Hvordan booker vi Spot Festival? Med direktør for Spot Festival Rikke Andersen”, når når vi sætter branchens veteraner i den varme stol klar til at svare på anything

‘Ask Me Anything’-projektet er et samarbejde mellem Autor, DMF/Dansk Musiker Forbund, Promus, Rapolitics og Affiliated.
‘Ask Me Anything’ bliver også startskuddet på en række online brancheguides, der skal gøre musikbranchen og dens indtægtskilder mere gennemsigtige og tilgængelige for fremtidige generationer af branchefolk.

Tid: Lørdag d. 4. maj klokken 13:00 – 15:00
Sted: Radisson Blu Aarhus Room 4

De fire AMA-spørgsmål og panelister offentliggøres løbende. Moderatorne for seminaret er Benjamin Winberg og Alexander Engel fra Affiliated. 

Efter seminaret følger mini-masterclassen ‘Best Practices & Channel Growth on YouTube’, hvor du kan få værktøjer til at optimere din YouTube og bruge den mere effektivt i din musikkarriere.’

Præsenteret af Autor og Affiliated i samarbejde med Promus og SPOT+. 

Køb billet til SPOT Festival og SPOT+ lige her. 

 

Mere aktuelt

Tilbage til oversigt