SPOT+

Test af karriereudviklingsnetværk for musikere, komponister og sangskrivere i Aarhus

Af Amalie Löwén – 27. juni 09:38

Savner du faglig sparring med andre ligesindede musikere om livet og karrieren indenfor musikken?  Og har du lyst til at være en del af et netværk, hvor I kan dele erfaringer i et ikke-konkurrence præget og trygt rum?

Koda og Promus inviterer musikere, komponister og sangskrivere fra uddannelses- og vækstmiljøet i Aarhus til at deltage i en test af et nyt karriereudviklingsnetværk. Testforløbet skal undersøge og evaluere, hvordan ’peer-to-peer’ møder kan støtte musikere i deres karriereudvikling og bidrage positivt til deres liv i musikbranchen.

Hvad går det ud på?

Testforløbet består af tre sammenhængende netværksmøder for max 12 deltagere. Hvert møde vil indeholde faciliteret samtale og refleksion over musikerlivets mange facetter mellem deltagerne, mindre øvelser og en afsluttende ”social hour” med lidt til ganen. Alle møder struktureres af en erfaren facilitator fra Koda.

Som deltager vil du få faglig inspiration gennem erfaringsudveksling og sparring om karriereveje, branchen og konkrete værktøjer – og du vil være en del af et fællesskab, der støtter hinanden i at skabe et godt og bæredygtigt liv med musikken.

Efter forløbet gennemføres en evaluering, som skal hjælpe os til at udvikle og styrke netværkskonceptet fremadrettet.

Hvem kan deltage?

Forløbet er for deltagere, der er:

  • minimum 18 år
  • på vej mod professionel musikkarriere
  • lokaliseret i Aarhus eller omegn.

Hvornår skal jeg møde op?

Hvis du vil ansøge, så sæt kryds i kalenderen på følgende tidspunkter:

  • 9. september
  • 30. september
  • 21. oktober

Alle møder afholdes kl. 16:30-19:00 i centrum af Aarhus.

Vil du ansøge?

Ansøg ved at sende en kort beskrivelse af din musikkarriere og dine forventninger til netværket. Det er vigtigt, at du kan deltage i alle tre møder og den efterfølgende evaluering.

Ansøgningsfrist: 19. august

For mere information og ansøgning, kontakt os på e- mail mbp@koda.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mere aktuelt

Mere aktuelt

Tilbage til oversigt