SPOT+

 SPOT+ byder på samtaler om sociale medier og et bæredygtigt musikerliv

Af Amalie Löwén – 24. marts 09:43

Sociale medier er ikke længere bare en tilføjelse til musikkarrieren – de er en nødvendighed. Musikere forventes ikke kun at skabe stærke sange, men også konstant at producere engagerende indhold. Men hvordan navigerer man i et landskab, hvor likes, algoritmer og trends kan betyde forskellen mellem viral succes og digital stilhed? Og hvordan balancerer man behovet for synlighed online med den kunstneriske proces? I blokken Let’s Talk SoMe stiller vi skarpt på sociale mediers magt, muligheder og udfordringer for musikere og musikbranchen.

Selvom synlighed er essentiel, rejser det samtidig spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at livet som musiker ikke kun handler om at jagte opmærksomhed, men også om at kunne skabe og trives på lang sigt? I to vigtige paneldebatter sætter vi fokus på, hvordan man skaber et bæredygtigt virke i musikbranchen – både kunstnerisk og økonomisk. Herunder hvad det betyder at lykkes i nutidens branche, og hvordan kan vi gentænke rammerne for et sundere musikliv?

Program for Lets’s Talk SoMe

SoMe’s magt i musikbranchen: Skal jeg lave content eller musik?
Keynote med Eva Kruse (SoMe-ekspert & content creator for blandt andet Suspekt og Aqua). Sociale medier skaber enorme muligheder – men hvor efterlader det den kunstneriske proces? Få et overblik over de nyeste trends, og hvordan kunstnere kan udnytte SoMe strategisk uden at miste autenticiteten.

Læs mere her.

SoMe som arbejdsvilkår
Hvad betyder det for artisten, når SoMe ikke længere bare er en markedsføringskanal, men en forudsætning for karrieren? Fra arbejdstid og mental belastning til kommercielle krav. Vi dykker ned i, hvordan sociale medier former kunstnerlivet i dag, og diskuterer det med et panel bestående af:
Nicklas Sahl/musiker
Ericka Jane/musiker
Kristoffer Rom/direktør og forperson, Tambourhinoceros/DUP
Søren Pold/lektor med ph.d. i digital æstetik, Aarhus Universitet
Charlotte Madsen/Creative, Universal Music

Panelet modereres af: Jens Skov Thomsen, sekretariatschef i Dansk Artist Forbund

Præsenteret af: Dansk Artist Forbund i samarbejde med Promus & SPOT+

Læs mere her.

ROYA: 2 millioner følgere på under et år
Oplæg med ROYA / Line & Sebastian som kommer og fortæller hvordan de gik fra vækstlag til internationale stjerner med en udsolgt Europaturné på under et år. ROYA deler deres erfaringer med at knække SoMe-koden, engagere fans og bruge deres platform strategisk til at opbygge en karriere i rekordfart.

Læs mere her.

Program under temaet Den bæredygtige karriere

Det bæredygtige musikerliv – findes det?
Hvordan kan man skabe et musikliv, hvor både kunstnerisk udvikling og økonomisk stabilitet går hånd i hånd? Det diskuterer et panel bestående af:
Stine Glismand/Berklee College of Music
Kristina Holgersen/Det Jyske Musikkonservatorium,
Thomas Sandberg/forperson, DMF
Thorbjørn Lervig/musiker
Panelet modereres af Christina Holm Dahl, Syddansk Musikkonservatorium. 

Læs mere her. 

Må jeg godt? Kan jeg godt?
Kan man være både popstjerne og CEO? I denne samtale deler Nana Jacobi (Hun Solo), Jonas H Petersen (Hymns From Nineveh) og Johannes Dybkjær Andersson (&AMPLIFY) deres tanker om at balancere kunst, politik og personlige udfordringer.

Præsenteret af: &AMPLIFY i samarbejde med Autor, Promus og SPOT+.

Læs mere her. 

SPOT+ finder sted under årets SPOT Festival d. 2.-3. maj i FO-Byen. Køb din billet til festivalen og konferencen her.

Mere aktuelt

Mere aktuelt

Tilbage til oversigt