SPOT+

Sensommerbar for musiklivet i Aarhus

Af Amalie Löwén – 11. august 15:59

Promus og Aarhus Echo inviterer til sensommerbar for musiklivet i Aarhus 

Hvad sker der egentlig på den aarhusianske musikscene lige nu – og hvad er på vej? Promus og Aarhus Echo inviterer til torsdagsbar, sæsonstart og netværk i musiklivet i Aarhus torsdag d. 21. august kl. 16 – 18, på Pica Pica, Vester Allé 15

Carsten Holm lægger ud i samtale med kapelmester på Festugens store jubilæumskoncert Dennis Ahlgren, Mette Bjørnboe Peters, KODA, kommer og fortæller om deres kommende karrierenetværksarrangementer, som de arrangerer her hos Promus fra september, og herefter åbner vi op for ‘scenen’: Har du en festival, et projekt eller et arrangement, du gerne vil dele med andre i branchen?

Det bliver uformelt, åbent og nysgerrigt – og første glas er på os.
Kom og lyt, del, og mød både de etablerede og dem, der er på vej.

Tilmeld dig via formularen her, så vi ved hvor mange vi bliver. I formularen kan du også skrive, hvis du gerne vil præsentere eller fortælle om et arrangement eller et projekt, så sørger vi for, at du får ordet på dagen.

Mere aktuelt

Mere aktuelt

Tilbage til oversigt