
Open-Call til Promus & Music Cities Network Showcase @ SPOT Festival 2025
Af Amalie Löwén – 05. februar 14:50
(Pater @ Promus & Music Cities Network Showcase @ SPOT 2023)
Igen i år inviterer Promus og Music Cities Network til “open-call” til nye spændende solister eller bands fra Aarhus, der har et brændende ønske om at spille på årets SPOT Festival. Du/I bliver dermed en del af det officielle SPOT festivalprogram. Af tidligere Aarhus-bands og solister, der har spillet på vores Music Cities Network Showcase, kan nævnes: Drew Sycamore (2017), Athletic Progression (2018), Niklas Runge (2019), Fozza (2021), Emma Dop + The LEC Showcase (2022), Pater (2023) og Clapper (2024).
Hvor og hvornår: Showcasen finder sted fredag d. 2. maj, tidlig aften på den lille scene i ACC i Aarhus.
Hvordan udvælges der: Promus og en række branchefolk udvælger en shortlist, der præsenteres for SPOTs bookinggruppe, der så tager den endelige beslutning.
VIGTIGT! Der er følgende betingelser for ansøgning:
- Du/I er hjemmehørende i Aarhus Kommune
- Du/I har en vis erfaring og professionel tilgang til jeres musik – d.v.s. I har ”været omkring” på spillesteder og festivaler i noget tid, har udgivet jeres musik og har seriøse ambitioner, og genremæssigt passer jeres musik ind i SPOTs overordnede musikprofil.
- Du/I har en plan med at spille på SPOT og du skal begrunde vigtigheden i din ansøgning.
- Du/I forpligter jer på at være aktive i de netværksaktiviteter, herunder speedmeetings, der stilles til rådighed på SPOT+, samt et sparringsforløb med Promus forud for festivalen.
Der er ansøgningsfrist: mandag d. 24. februar 2025, kl. 12:00
Ved ansøgning til Promus & Music Cities Network Showcase @ SPOT 2025 tilmelder du/I jer automatisk Promus nyhedsbrev. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes igen.
Læs mere om Music Cities Network her: https://promus.dk/music-cities-network/
Information
SPOT+ finder sted d. 2.- 3. maj 2025
Læs mere her.