SPOT+

Open Call: Spil på Pop-Kultur Festival i Berlin

Af Amalie Löwén – 28. maj 10:27

Er du solist, DJ eller band med base i Aarhus og drømmer du om at tage din musik ud i verden? Så har du nu en enestående mulighed for at blive en del af det internationale program på Pop-Kultur Festival i Berlin!

I samarbejde med Pop-Kultur Festival, Music Board Berlin, SPOT Festival og Promus, inviterer vi til open call om at repræsentere Aarhus og Danmark ved én af Europas mest toneangivende musikfestivaler.

Hvad tilbyder vi?

  • Showcase-slot på Pop-Kultur Festival:
    Maschinenhaus, Berlin
    Fredag den 29. august 2025
    20.20 – 21.00

  • Deltagelse i Pop-Kultur Nachwuchs og Berlin Outbound (25.–27. august):
    Workshops, netværk og brancheindsigt i dagene op til din koncert (egenbetaling af overnatning for disse dage kan forekomme).

  • Festivalarmbånd med fuld adgang til talks, koncerter og netværk.

  • Rejseudgifter dækket af Promus

  • Overnatning i Berlin dækkes af Music Board Berlin

Hvorfor søge?
Pop-Kultur samler internationale branchefolk med særligt fokus på markeder uden for det traditionelle anglo-amerikanske mainstream. I år er der bl.a. særlig opmærksomhed på Østeuropa – perfekt for dig, der vil udvide dit netværk og potentiale på nye markeder.

Vi leder efter et act, der:

  • Har base i Aarhus Kommune
  • Er et ‘prøvet’ navn med erfaring fra både udgivelser og liveoptrædener
  • Har en repræsentant (manager/agent), der kan udnytte de netværksmuligheder, festivalen tilbyder
  • Spiller engelsksproget musik, hvis der er vokal i projektet

ANSØG HER

SPOT Festival og Promus laver på baggrund af alle ansøgninger en shortlist, som Pop-Kultur Berlin så vælger det endelige act ud fra.
Ansøgningsfrist: Fredag d. 20. juni 

 
Se festivalprogrammet her: https://www.pop-kultur.berlin/

Mere aktuelt

Mere aktuelt

Tilbage til oversigt