SPOT+

Musikkens Vælgermøde 2025

Af Amalie Löwén – 27. juni 09:43

Ingen anden dansk by kombinerer musik, talent og kulturliv som Aarhus – men tør politikerne følge med, når fremtidens musikby skal formes? 

Rapporten “Musikkens Værdi og Betydning for Aarhus” viser, at musik og kultur har stor betydning for aarhusianerne – både som oplevelse, fællesskab og erhverv. Faktisk vurderer 8 ud af 10 borgere, at musik spiller en vigtig rolle i deres hverdag og for byens identitet. Samtidig skaber musikken flere tusinde lokale arbejdspladser og et stærkt kulturelt brand for Aarhus.

Hvilken plads får musikken, når den kommunale prioritering for alvor skal ske?

Torsdag den 23. oktober inviterer Promus til Musikkens Vælgermøde 2025 – en politisk debat op til kommunalvalget, hvor en række af byens kandidater bliver udfordret på deres visioner for musiklivet, vækstlaget og den kulturelle fremtid.

Dato: Torsdag den 23. oktober
Tid: 16:00–17:30
Sted: turkis, Aarhus C

Deltagere:
Anders Winnerskjold (S), Mahad Yussuf (R), Polly Duschke (M), Mette Bjerre (SF), Jakob Søgaard Clausen (DD) & Sarah Jarsbo (EL).

Ordstyrer: Carsten Holm
“Kultur betyder meget for mig og min hverdag – især musik. Men hvor meget fylder det i den lokale politik? Hvad betyder det for politikerne at have et pulserende byrum med de tilbud vi, som borgere, har – og hvilke idéer fylder lige nu på det kulturelle område, for at bevare, skære eller udvikle et kulturelt Aarhus?”

Baggrund:
Rapporten “Musikkens betydning for Aarhus” (udarbejdet af Silver Linning i samarbejde med Promus og lokale aktører) peger på, at musiklivet i Aarhus:
– Beskæftiger over 6.000 mennesker
– Understøtter mere end 700 årlige arrangementer på tværs af byens scener
– Er en væsentlig faktor i borgernes trivsel og fællesskab
– Har et betydeligt – men ofte overset – erhvervs- og eksportpotentiale

Debatten vil kredse om emner som:
– Aarhus som musikby – miraklet og arven
– Vækstlag, undervisning og de autonome miljøer
– Musik som erhverv og byens økonomi
– Infrastruktur og adgang: kollektiv trafik og oplevelseskultur
– Musik, trivsel og borgernes adgang til oplevelser

Sæt kryds i kalenderen – mere information følger efter sommerferien.

Mere aktuelt

Mere aktuelt

Tilbage til oversigt