SPOT+

døtre er udvalgt til Fira Trovam-showcase i Spanien

Af Oliver Enrique Petersen – 03. oktober 10:06

Artpopbandet døtre er blevet udvalgt til at optræde på dette års Fira Trovam, når showcase-festivalen afholdes til november i Spanien.

døtre er et Aarhus-baseret band, der leverer stemningsfuld, grænsebrydende artpop med fokus på stærke vokaler, elektroniske lydbilleder og feministiske temaer. Deres optrædener forvandler scenen til et sanseligt og teatralsk rum, hvor sårbarhed møder trods, og præcision møder kaos.

Det er Promus og SPOT, der sender døtre til Spanien for at repræsentere Aarhus på en af Sydeuropas vigtigste platforme for ny musik i hjertet af Castelló de la Plana. døtre er blevet udvalgt på baggrund af en ansøgningsproces, hvor Promus og SPOT har udarbejdet en shortlist. Herfra har Fira Trovam udvalgt døtre til at repræsentere Aarhus ved årets festival.

Fira Trovam er en af de førende showcase-festivaler i Valencia-regionen med fokus på nye navne og musik i et bredt genrespektrum. Festivalen danner ramme om både debatter, workshops og koncerter, og tiltrækker et bredt publikum af kunstnere, arrangører, managers og andre aktører inden for musikbranchen.

Læs mere om døtre her: https://www.instagram.com/doetre_/ – og mere om Fira Trovam her: https://trovam.com/en/2025/artistes/dotre

Mere aktuelt

Mere aktuelt

Tilbage til oversigt