SPOT+

AMA lancerer ny hjemmeside

Af Oliver Enrique Petersen – 15. september 11:25

Hvilke rettigheder har man som udøvende kunstner i den danske musikbranche? Det er blot ét af de spørgsmål ny hjemmeside skal være med til at besvare.

Vidensplatformen AMA – Ask Me Anything, der er skabt i et samarbejde mellem Autor, DMF og Promus, har netop lanceret hjemmesiden askmeanything.dk. En platform, der skal skabe overblik over den danske musikbranche med fokus på hiphop-miljøet, fortæller projektleder Rune Mørch i en pressemeddelelse.

“Vi i AMA har med den her hjemmeside efterstræbt at skabe et barrierefrit overblik over den danske musikbranche, der er både overskueligt, relevant, lettilgængeligt og trygt for alle uanset køn, seksualitet, etnicitet og geografi.”

Efterspørgsel på viden
Den nye hjemmeside skal blandt andet hjælpe musikere med at besvare spørgsmål om alt fra rettigheder til indtjeningsmuligheder i musikbranchen.

”Den mentale byrde i at være musiker og skabende professionel i det hele taget er massiv. Det er derfor vores håb, at vi med hjemmesiden kan give et overblik og en grundlæggende forståelse for branchen og på den måde også give mere praktisk magt over eget virke og ageren til musikerne selv”, fortæller Rune Mørch.

Nye tal tyder på, at der er en efterspørgsel på den vidensdeling, som AMA tilbyder. I foråret 2025 gik initiativet i luften på sociale medier, og siden er AMAs indhold blevet vist mere end 1,5 million gange. Og det er med dén efterspørgsel initiativet nu udbreder sig digitalt.

”Vi vil understøtte initiativet med en platform i form af hjemmeside og sociale medie-profiler, der vækker tillid hos målgruppen, og som miljøet føler sig tryg og interesseret i at interagere med. Det er vores ansvar at sørge for, at projektets værdi når bredt ud og gennem bedre branchevilkår på sigt også fremmer både den kønslige, etniske, geografiske og kunstneriske diversitet i dansk hiphop”, skriver AMA om projektet.

AMA er støttet af Tuborgfondet og Statens Kunstfond.

Du finder den nye hjemmeside her.

Mere aktuelt

Mere aktuelt

Tilbage til oversigt